Vi ønsker at gøre tandlægebesøget til en rar oplevelse i dialog med vore
patienter på en både hyggelig og professionel måde.
Klinikken er funderet i behandlinger på et højt fagligt niveau, samt en troværdig og kompetent rådgivning. Den enkelte patient er i centrum, og vi ønsker at finde de mest optimale og langsigtede behandlinger ud fra de individuelle behov og muligheder.
I dag er det naturligt at bevare egne tænder livet ud. Derfor er forebyggelse, dialog og langsigtede behandlingsplaner en vigtig del af klinikkens koncept. Og vi finder det vigtigt, at man som patient anbefales de behandlinger, der er nødvendige og som man ønsker.
Det er i dag muligt at bevare en behandlet tand livet ud gennem fyldning med plastmaterialer (tandfarvet), og ved større skader med påsættelse af kroner og broer.
I de tilfælde, hvor man som følge af svær paradontose (tandkødsbetændelse), traumer eller sygdom har mistet tænder, kan de erstattes af et eller flere tandimplantater (en kunstig rod, som påsættes en krone og opleves som egne faste tænder).
Jeg har sytten års erfaring fra overvejende min tidligere praksis i Sønderjylland og langt de fleste behandlingsformer udføres her på klinikken. I tilfælde af specielle kirugiske problemer eller tandregulering henvises til vores samarbejdspartnere.